Tilbage til investorportal
18/3/2024
Referat fra ordinær generalforsamling den 18. marts 2024
Download PDF
Nedenstående tekst er et uddrag af det fulde dokument, som kan downloades i PDF-format øverst på siden. Vi gør opmærksom på, at uddraget kan være ufuldstændigt eller indeholde fejl. Det er altid den fulde PDF-version, der er bindende.
Referat fra ordinær generalforsamling i Kartago Capital – Stockholm A/S
Mandag den 18. marts 2024 afholdtes der ordinær generalforsamling i Kartago Capital – Stockholm A/S med følgende:
Dagsorden jfr. indkaldelse af 4. marts 2024
1. Valg af dirigent.
2. Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år.
3. Fremlæggelse af årsrapport til godkendelse samt forslag om resultatdisponering.
4. Fremlæggelse af budget.
5. Meddelelse af decharge til bestyrelse og direktion.
6. Valg af bestyrelse.
7. Valg af revisor.
8. Forslag fra bestyrelse eller aktionærer.
9. Eventuelt
Til stede var:
Kartago Capital A/S, LDI Holding, SqWi Holding ApS,b JJH Invest ApS, Evoplastec ApS, og Ram Capital ApS.
Der var afbud fra Pelle Munk Poulsen, Guldborg Invest ApS og Beniso ApS (fuldmagt), SEJT Holding ApS og Larsen Family Offices ApS (fuldmagt).
Ad. 1 – Valg af dirigent
Michael Hansen valgtes til dirigent og referent.
Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var varslet ved indkaldelse af den 4. marts 2024, og dirigenten kunne konstatere, at generalforsamlingen var beslutningsdygtig.
Ad. 2 – Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år.
Driften af ejendommen er forløbet som forventet, og der har ikke været de store driftsmæssige udfordringer. Dog har det primo 2024 været nødvendigt med en større reparation af ventilationsanlægget med en omkostning på ca. SEK 90.000.
Ejendommen er fuldt udlejet, men som tidligere annonceret er Stockholm Läns Landsting HSL fraflyttet lokalerne på 1. sal. De hæfter dog for betaling af leje og driftsudgifter indtil 30. april 2026. Administrationen af lokalerne på vegne Stockholm Läns Landsting sker via firma Locum AB, og det har været ganske svært at finde den rette kontaktperson hos dem, hvilket dog efter 4-5 forsøg nu er lykkes. Der er aftalt møde med dem næste gang vi er i Stockholm, hvilket forventelig vil være ultimo april 2024.
Vi har holdt møde med den ansvarlige for Botkyrka Kommunes lokalekoordination, og Botkyrka Kommune havde initialt en interesse for en del af lokalerne som p.t. står tomme hovedsageligt til arkiv formål, men de har fundet andre lokaler. De vil vende tilbage hvis de måtte få yderligere lokalebehov.
Vi har fået et oplæg fra Newsec på mægleraftale og vil vi tage et opfølgende møde med dem i april ogherunder igangsætte, at de går i gang med en aktiv søgning af nye lejere.
Vi har indgået en aftale omkring opstilling af en food-truck på vores grundareal, men lejer er ikke kommet i gang endnu, og vi tvivler på at han kommer på plads.
Selskabets lån er, som aftalt på den ekstraordinære generalforsamling, omlagt fra SEK/Stibor 3 mdr. rente til DKK/Cibor 3 mdr. rente. Omlægningen er sket ultimo januar 2023 og er sket til ca. kurs SEK 0,67. P.t. er den aktuelle Cibor 3 mdr. rente ekskl. marginal 3,90%. På statusdagen var SEK kursen ca. 0,67 og aktuelt er den ca. SEK 66,70.
Beretningen blev taget til efterretning.
Ad. 3 – Fremlæggelse af årsrapport til godkendelse samt forslag om resultatdisponering.
Michael Hansen gennemgik årsrapporten for koncernen jfr. rundsendte oversigt.
Lejeindtægterne udgjorde SEK 6.210.378 og resultat før renter og værdiregulering SEK 4.144.100. Resultat efter finansielle poster udgjorde SEK -93.070. Resultatet er,, når der ses bort fra valutakursregulering og indretningstilskud til frisørsalonen i forbindelse med kontraktforlængelse på niveau med budgettet for 2023. Resultatet er væsentligt påvirket af, at renteudgifterne er steget kraftigt.
Der var i opstillingen en formel fejl under omregning imellem DKK/SEK under omkostninger vedr. ejendommen, netto. Her var medtaget SEK 400.570 og DKK 495.214. Det skal rettelig være DKK 260.130, således at resultat før skat er h.h.v. SEK -93.070 og DKK 60.440. Ajourført opfølgningsark vedhæftes.
Regnskabet for 2023 blev godkendt.
Ad. 4 Fremlæggelse af budget
Michael Hansen gennemgik budgettet for 2024.
Lejeindtægterne forventes at havne på ca. SEK 6.500.000, og resultat før renter ender på ca. SEK 4.543.000. Resultat efter renter forventes at havne på ca. SEK 362.000 baseret på en Cibor 3 mdr. på 3,9% p.a.
Selskabets lån i Ringkjøbing Landbobank er optaget i DKK, og der ikke i resultatbudgettet i SEK indregnet evt. valutakursregulering på gælden.
Budgettet for 2024 blev godkendt.
Ad. 5 Meddelelse af decharge til bestyrelse og direktion.
Der blev enstemmigt meddelt decharge til bestyrelse og direktion.
Ad. 6 – Valg af bestyrelse
B-aktionæren har udpeget Hans Thygesen som bestyrelsesmedlem, og Administrationsselskabet Kartago Capital (Kartago Capital A/S) har udpeget Michael Hansen som bestyrelsesmedlem.
Christopher Nysted Sørensen (Beniso ApS) genopstiller til bestyrelsen og blev enstemmigt genvalgt.
Ad. 7 – Valg af revisor
Martinsen Revision & Rådgivning genvalgtes enstemmigt til revisor.
I det svenske datterselskab fortsætter Finnhammars Revisionsbyrå som revisor.
Ad. 8 – Forslag fra bestyrelse eller aktionærer
Der var ikke indkommet forslag.
Ad. 9 – Eventuelt
Kartago vil i nærmeste fremtid komme med forslag til en investor tur, hvor ejendommen kan besigtiges.
Der var herefter ikke yderligere punkter, der ønskedes drøftet, og dirigenten hævede herefter generalforsamlingen og takkede for god ro og orden.
Således passeret.
18.03.2024
Dirigent
Michael Hansen
Du har desværre ikke adgang til denne side.
Et investormedlemskab er påkrævet for at se denne side. Gå til forsiden.