Insights

Tilbage til investorportal

27/3/2025

Referat fra ordinær generalforsamling d. 13 marts 2025

Download PDF

Til aktionærerne i Kartago Capital – Grenå Retail II A/S:

Holte, den 24. februar 2025

Referat fra ordinær generalforsamling i Kartago Capital – Grenå Retail II A/S (cvr.nr. 4409 3049)

- herunder det 100% ejet Hesselvang 11 A/S

Torsdag den 13. marts 2025, kl. 14.00 afholdtes ordinær generalforsamling i Kartago Capital – Grenå Retail II A/S med følgende dagsorden

1.     Valg af dirigent.

2.     Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år.

3.     Fremlæggelse af årsrapport til godkendelse samt forslag om resultatdisponering.

4.     Fremlæggelse af budget

5.     Meddelelse om decharge til bestyrelse og direktion.

6.     Valg af bestyrelse.

7.     Valg af revisor.

8.     Forslag fra bestyrelse eller aktionærer.

9.     Eventuelt.

Til stede – enten fysisk eller via Teams – var: Tjørnelund Holding ApS v/Leif Thomsen, Lynnerup Holding DK ApS v/Per Lynnerup, ASM Invest Sennels ApS v/Allan Søgaard Møller, Insert Name Here v/ Renée Jessen, Kartago v/ Alexander Thygesen og Michael Hansen. Endvidere deltog Kristoffer Søby Hansen.

Der var afbud fra: Kaj Kohave

Ad. 1 Valg af dirigent

Kristoffer Søby Hansen valgtes til dirigent og referent og kunne konstatere at generalforsamlingen var lovligt indkaldt og beslutningsdygtig.

Ad. 2 Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år.

Kristoffer Søby Hansen fremlagde bestyrelsens beretning for 2024. Ejendommen, der er fuldt udlejet til Elgiganten, blev positivt evalueret ved 1-års gennemgangen i september. Det var den samme oplevelse, dem der deltog i Investorturen d.  22. oktober blev mødt med.

Med åbningen af Dollarstore ultimo november er kommet endnu en butik til i området. Det ser såvel vi som lejerne i området som god og positiv udvikling.

Økonomien i selskabet er forløbet planmæssigt – med en lille afvigelse i positiv retning. Lejekontrakten, der er uopsigelig i 9 år endnu, giver også fremadrettet en høj grad af såvel sikkerhed som forudsigelighed i selskabet.

Per Lynnerup supplerede her, at det, at være en del af bestyrelsen i dette selskab – hvor der er tale om er et rigtigt godt og velfungerende investeringsprojekt, der forløber fuldstændigt planmæssigt - er væsentligt lettere (og bedre) i forhold til det, han oplever som del af bestyrelsen i andre selskaber.

Beretningen blev herefter taget til efterretning.

Ad. 3 Fremlæggelse af årsrapport til godkendelse samt forslag om resultatdisponering.

Kristoffer Søby Hansen præsenterede koncernregnskabet i hovedtal. Bruttoresultatet blev kr. 1.940.696 med et resultat før finansielle poster på kr. 1.590.546. Resultat før skat blev kr. 158.607 - hvilket er en positiv afvigelse ift. såvel budget 2024 som det budgetterede i prospektmaterialet. Årets resultat blev kr. 65.220.

Årets resultatet blev besluttet overført til egenkapitalen.

Ejendommen er i regnskabet værdiansat til kr. 40.300.000 Selskabets egenkapital inkl. årets resultat er kr. 22.060.966. Den likvide beholdning er på kr. 2.002.131, hvilket indbragte selskabet en renteindtægt på godt kr. 50.000.

Regnskabet blev herefter enstemmigt godkendt. Herunder regnskabet for Hesselvang 11 A/S

Ad. 4 Fremlæggelse af budget.

Kristoffer Søby Hansen fremlagde budgettet for 2025. Der forventes lejeindtægter i niveauet 2.200.000 kr. og et bruttoresultat på 1.924.000 kr.

På trods af en forhøjet marginal fra RLB forventes renteudgifterne at blive reduceret med ca. 300.000 kr. sammenlignet med 2024. De forventede renteudgifter for 2025 - baseret på en Cibor 3 mdrs. rente på 2,5% p.a. + marginal – er godt 1.180.000 kr.

I henhold de ovennævnte forudsætninger forventes der for 2025 et resultat før skat og værdireguleringer i størrelsesordenen 420.000 kr.

Budgettet blev herefter enstemmigt godkendt.

Ad.: 5 Meddelelse af decharge til bestyrelse og direktion.

Der blev meddelt decharge til bestyrelse og direktion.

Ad. 6 Valg af medlemmer til bestyrelsen.

Til bestyrelsen valgtes:

·       Hans Thygesen (formand)

·       Michael Hansen

·       Per Lynnerup

Ad. 7 Valg af revisor.

Martinsen Rådgivning og Revision valgtes enstemmigt som revisor.

Ad. 8 Forslag fra bestyrelse eller aktionærer.

Der var ikke indkommet forslag.

Ad. 9 Eventuelt.

Kristoffer Søby Hansen fremhævede vigtigheden af at benytte Investorportalen. Såfremt man ikke allerede har aktiveret sin bruger, opfordrede han til, at man fik det gjort. Såvel nu som fremadrettet er investorportalen vores primære kommunikationsværktøj. Dette blandt andet i forhold til indkaldelse og tilmelding til generalforsamlinger, samt i forhold til diverse materiale – herunder regnskaber, referater, halvårsrapporteringer mv. Ligeledes blev følgende præsenteret på generalforsamlingen:

Husk at benytte Kartagos Investorportal

•       Få et samlet overblik over dine investeringer

•       Hent og læs relevante dokumenter (fx rapporter & årsregnskaber)

•       Modtag og besvar beskeder direkte gennem portalen

•       Opdater let dine personlige oplysninger

•       Modtag automatisk e-mail-notifikation, når der er ny information tilgængelig

Hvis du endnu ikke har aktiveret din bruger, hjælper vi dig gerne i gang.

Skriv til ce@kartago.dk, hvis du har brug for hjælp.

Således passeret.

Kartago Capital – Grenå Retail II A/S

Kristoffer Søby Hansen

Du har desværre ikke adgang til denne side.

Et investormedlemskab er påkrævet for at se denne side. Gå til forsiden.