Insights

Tilbage til investorportal

6/2/2024

Referat fra ekstraordinær generalforsamling fra den 6. februar 2024

Download PDF

Nedenstående tekst er et uddrag af det fulde dokument, som kan downloades i PDF-format øverst på siden. Vi gør opmærksom på, at uddraget kan være ufuldstændigt eller indeholde fejl. Det er altid den fulde PDF-version, der er bindende.

Til aktionærerne i Kartago Capital – Grenå Retail II A/S:

Holte, den 06. februar 2024

Referat fra ekstraordinær generalforsamling i Kartago Capital – Grenå Retail II A/S (cvr.nr. 44093049) den 6. februar 2024.

Den 6. februar 2024 kl. 14.00 på Søllerødvej 64, 2840 Holte var der indkaldt til ekstraordinær generalforsamling i Kartago Capital – Grenå Retail II A/S med følgende:

Dagsorden:

1. Valg af dirigent.

2. Opdatering fra bestyrelsen omkring ejendommens erhvervelse, hjemtagelse af lån, åbningsbalance m.v.

3. Valg af bestyrelse

4. Forslag fra bestyrelse eller aktionærer

5. Eventuelt.

Til stede var via Teams: Paul Thulstrup Nielsen, Tjørnelund Holding ApS, Lynnerup Holding DK ApS, Bjerborg Holding ApS, ASM Invest Sennels ApS, MLSTD Holding ApS og Kartago Capital A/S. Der var afbud fra Steen Svenningsen, Madsen Funeral Holding ApS, MT07 ApS, Morten Collin Nielsen og VEVA ApS.

Ad. 1. Valg af dirigent

Alexander Thygesen og fra Kartago Capital A/S bød velkommen. Michael Hansen blev valgt til dirigent.

Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt og at generalforsamlingen var beslutningsdygtig.

De deltagende investorer lavede en kort præsentation af sig selv.

Ad. 2 Opdatering fra bestyrelsen af ejendommens erhvervelse, hjemtagelse af lån og åbningsbalance m.v.

Alexander Thygesen gennemgik en præsentation af ejendommen herunder åbningsbalance og finansiering. Ejendommen er erhvervet til den forudsatte pris, og lån er hjemtaget i overensstemmelse med forudsætningerne i prospektet, ligesom selskabet er kapitaliseret som forudsat.

Kartago Capital – Grenå Retail II A/S er kapitaliseret med kr. 22 millioner i egenkapital pr. 29. december 2023. Kartago Capital Grenå Retail II A/S har pr. 15. januar 2024 erhvervet datterselskabet Hesselvang 11 A/S hvori ejendommen Hesselvang 22, der er udlejet til Elgiganten, er beliggende.

Erhvervelsen af datterselskabet Hesselvang 11 A/S er overtaget med regnskabsmæssig virkning fra 1. januar 2024.

Elgiganten er flyttet ind i ejendommen medio september 2023, og ejendommen er således allerede i drift.

I området er der i øvrigt følgende butikker, Maxi Zoo, Thansen, HTH, Skousen, Sport24, Jem &Fix, Harald Nyborg og Wash world.

Alexander Thygesen gennemgik det opdaterede budget for 2024 med basis i det seneste kendte renteniveau. Renten er p.t. ca. 0,5% højere end forudsat i prospektet, men der er en generel forventning om at Cibor 3 mdr. renten vil være nedadgående ultimo 2024/primo 2025.

Kopi af den gennemgåede præsentation og ejerbogen vil blive fremsendt sammen med referatet.

Ad. 3 Valg af bestyrelse

B-aktionærer har valgt at udpege Hans Thygesen som bestyrelsesmedlem, og administrator Kartago Capital A/S har valgt at udpege Michael Hansen til bestyrelsesmedlem.

Der var to kandidater til den sidste bestyrelsespost, idet Paul Thulstrup Nielsen og Per Lynnerup ønskede at opstille. Begge kandidater havde forinden generalforsamlingen skriftligt lavet en kort præsentation af sig selv.

Der var før generalforsamlingen rundsendt stemmesedler, og efter optælling heraf kunne det konstateres, at der var et flertal der stemte på Per Lynnerup. Dirigenten takkede Paul Thulstrup Nielsen for sin kandidatur.

Bestyrelsen består herefter af følgende personer:

Hans Thygesen (formand)

Per Lynnerup

Michael Hansen

Samtidig fratrådte Alexander Thygesen bestyrelsen.

Dirigenten blev bemyndiget til at foretage de nødvendige registreringer i Virk.dk.

Ad. 4 Forslag fra bestyrelse eller aktionærer

Der var ikke indkommet forslag.

Ad. 5. Eventuelt

Hans Thygesen fortalte kort om Kartago Capital A/S næste projekt i Frankfurt. Projektet forventes at blive udbudt i nærmeste fremtid og med overtagelse ultimo september 2024.

Michael Hansen oplyste at Kartago Capital A/S forventer at udsende halvårsrapportering og budgetopfølgning ultimo august/primo september 2024.

Der var ikke flere emner der ønskedes drøftet, og dirigenten hævede herefter generalforsamlingen og takkede for god ro og orden.

Således passeret

Med venlig hilsen,

Kartago Capital – Grenå Retail II A/S

Michael Hansen

Du har desværre ikke adgang til denne side.

Et investormedlemskab er påkrævet for at se denne side. Gå til forsiden.