Referat af ordinær generalforsamling i Kartago Capital – Grenå Retail II A/S
Dato: 24. juni 2026
Indledning
Den 10. marts 2026 afholdtes ordinær generalforsamling i Kartago Capital - Grenå Retail II A/S. Mødet blev afholdt som et onlinemøde. Efter bekræftelse af fremmøde og teknisk opsætning blev mødet officielt skudt i gang.
Følgende havde tilmeldt sig generalforsamlingen:
Per Lynnerup (Online), Paul Thulstrup (Online), Lars Gjelstrup (Online), Leif Thomsen (Online).
Fra Kartago deltog Hans Thygesen, Alexander Thygesen og Michael Hansen.
Beslutninger pr. dagsordenspunkt
Ad. 1. Valg af dirigent
Forsamlingen valgte Kristoffer Søby Hansen til at påtage sig rollen som dirigent og referent. Dirigenten konstaterede herefter, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt og beslutningsdygtig. Dagsordenen blev gennemgået og godkendt.
Ad. 2. Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år
Dirigenten fremlagde bestyrelsens beretning med fokus på ejendommens økonomiske resultater for 2025:
• Økonomisk nedslag: Lejeindtægterne for 2025 udgjorde 2.228.821 kr., hvilket resulterede i en lille positiv afvigelse på 13.821 kr. i forhold til budgettet.
• Bruttoresultat: Bruttoresultatet endte på 1.973.821 kr., hvilket var ca. 50.000 kr. over det budgetterede niveau.
• Årets resultat: Efter finansielle omkostninger på 1.173.112 kr. landede årets resultat på et overskud på 284.344 kr. Dette er en forbedring på 21.733 kr. i forhold til budgettet.
• Det blev endvidere nævnt at der ikke havde været nogle driftsmæssige eller vedligeholdelsesmæssige udfordringer og at lejerne er tilfredse. Udviklingen i området er positiv og Dollar Store har åbnet en stor ny butik. Endvidere forventes Biltema at åbne til næste år, således at området bliver yderligere styrket som handelsdestination.
Beretningen blev taget til efterretning.
Ad. 3. Fremlæggelse af årsrapport til godkendelse samt forslag om resultatdisponering
Årsrapporten for 2025 blev fremlagt, og de overordnede balanceposter blev gennemgået:
• Investeringsejendommens bogførte værdi fastholdes på 40.300.000 kr.
• Selskabets samlede aktiver udgør 44.100.323 kr., hvoraf bankindeståendet udgør 1.682.603 kr.
• Egenkapitalen i selskabet udgør i alt 22.345.310 kr.
• Langfristet gæld omfatter et lån hos Ringkjøbing Landbobank, der ved årets udgang udgør 18.911.122 kr., mens den kortfristede del af gælden, der forfalder inden for et år, beløber sig til 1.150.000 kr.
Årsrapporten blev herefter enstemmigt godkendt.
Ad. 4. Fremlæggelse af budget
Drifts- og likviditetsbudgettet for årene 2026 og 2027 blev fremlagt:
• Driftsbudget: Der budgetteres med stabilt stigende lejeindtægter på 2.266.346 kr. i 2026 og 2.334.336 kr. i 2027. Med forventede afdrag falder de finansielle omkostninger forudsat at renten ikke stiger, og indregnet en forventet værdiregulering af ejendommen på 800.000 kr. årligt, forventes årets resultat at blive 748.298 kr. i 2026 og 957.498 kr. i 2027. Det blev understreget at de forventede værdireguleringer alene er et kvalificeret skøn.
• Likviditetsbudget: Ledelsen understregede, at likviditeten forventes at falde en smule i perioden. Den løbende periodelikviditet forventes negativ med -283.916 kr. i 2026 og -257.063 kr. i 2027. Årsagen er især de store årlige afdrag på lånet i Ringkjøbing Landbobank på i alt 1.150.000 kr. Bankkontoens ultimo udvikling vil derfor falde fra ca. 1,68 mio. kr. ved indgangen til 2026 til 1.141.624 kr. ved udgangen af 2027.
• Kartago vil i løbet af sensommeren 2026 undersøge hvilke refinansieringsmuligheder der er, herunder om man kan opnå en lempeligere afdragsprofil og en lavere marginal.
Budgettet blev taget til efterretning.
Ad. 5. Meddelelse om decharge til bestyrelse og direktion
Punktet blev taget til efterretning, og der blev enstemmigt meddelt decharge til bestyrelsen og direktionen.
Ad. 6. Valg af medlemmer til bestyrelsen
• B-aktionæren har udpeget Hans Thygesen som medlem af bestyrelsen.
• Kartago Capital A/S har udpeget Kristoffer Søby Hansen, der træder ind i bestyrelsen i stedet for Michael Hansen. Michael Hansen blev takket for sin mangeårige og store indsats for selskabet.
• Det siddende bestyrelsesmedlem Per Lynnerup modtog genvalg.
Det blev nævnt at Kristoffer Søby Hansen tillige indtræder direktionen for Hesselvang 11 A/S
Ad. 7. Valg af revisor
Bestyrelsen indstillede genvalg af Martinsen Rådgivning og Revision (CVR-nr. 32285201).
Forslaget blev enstemmigt vedtaget.
Ad. 8. Forslag fra bestyrelse eller aktionærer
Der var ingen indkomne forslag til behandling under dette dagsordenspunkt.
Ad. 9. Eventuelt
Der var ingen yderligere spørgsmål til punktet eventuelt.
Dirigenten afrundede og takkede for god ro og orden, hvorefter generalforsamlingen blev afsluttet.
24. juni 2026
Underskrevet på vegne af Kristoffer Søby Hansen
Michael Hansen